Virksomhedsprofil

 
Bøllemosen døre & vinduer er en mindre produktionsvirksomhed med speciale i at producere døre og vinduer i træ/alu og mahogni til det danske marked. Produkterne leveres primært til håndværksvirksomheder.
 
Virksomheden blev grundlagt i januar 1998 af brødrene Poul og Klaus-Henrik Jørgensen. Virksomheden startede oprindelig i Bøllemosen, men efterhånden som efterspørgslen steg, og pladsen blev for trang, blev hele produktionen flyttet til Smedevej i Kværndrup.

I løbet af årene i produktionslokalerne på Smedevej steg efterspørgelsen kontinuerligt, og igen opstod der et behov for mere plads. I januar 2006 flyttede Bøllemosen døre & vinduer virksomheden til større lokaler på Nyborgvej i Kværndrup, hvor virksomheden ligger idag.
 
Bøllemosen døre & vinduer er en moderne industriel virksomhed i udvikling, som stræber efter at producere døre og vinduer i høj kvalitet. Derudover lægges der stor vægt på et højt service niveau samt rettidig levering.
 
Bøllemosen døre & vinduer lægger stor vægt på, at naturen ikke lider under produktionen af døre og vinduer, og derfor er det en vigtig faktor at vide, hvor råvarerne kommer fra.
 
Fyrtræ importeres fra Sverige, hvor det er vedtaget ved lov at for hvert fældet træ, skal der plantes et nyt.
 
Sipo Mahogni importeres fra Vestafrika gennem M & S Hindenburg, som sikrer sig, at træet fældes i henhold til det pågældende lands lovgivning. Derudover er M & S Hindenburg certificeret under FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Pan European Forest Certification), der arbejder på at sikre bæredygtig skovdrift overalt i verden.
 
 

Bøllemosen Døre og Vinduer A/S  ·  Nyborgvej 33  ·  5772 Kværndrup  ·Telefon: 62 27 11 06  ·  bdv@post.tele.dk
webdesign, cms & hosting by danaweb a/s