Træ

 

Fyrtræ

Forudsætningen for at kunne producere kvalitetsprodukter er at anvende råvarer af høj kvalitet i produktionen. Alt træ, som anvendes i Bøllemosen døre & vinduers produktion, gennemgår en kvalitetskontrol for at sikre, at træet lever op til kravet om minimum 80 % kernetræ.
 
Bøllemosen døre & vinduer anvender kun deklareret nordsvensk fyr kernetræ, fordi træet er meget stærkt og stabilt. På grund af de lave temperaturer i de nordsvenske skove, gror træerne langsommere, og derved øges andelen af kerneved. Kerneved er træets naturlige måde at forsvare sig mod råd og svamp, idet træet danner sin egen imprægnering. Netop denne naturlige proces danner grundlag for, at træet er særdeles velegnet til døre og vinduer.
 

Mahogni

Bøllemosen døre & vinduer anvender udelukkende Sipo mahogni, som er en meget bestandig træsort, idet den har en vægtfylde på minimum 600 kg. pr. m3. Fra naturens side har mahogni et stort indhold af olie og salte, hvilket gør, at mahogni danner sin egen naturlige imprægnering. Denne imprægnering medfører, at mahogni er yderst modstandsdygtigt overfor råd og svamp, og derfor utrolig velegnet til døre og vinduer.
 
Udover at træet er stærkt og modstandsdygtigt overfor det varierende klima i Danmark, er Sipo mahogni også en utrolig flot træsort, som er let at vedligeholde, da det kun skal behandles med olie ca. én gang årligt.
 
 

Bøllemosen Døre og Vinduer A/S  ·  Nyborgvej 33  ·  5772 Kværndrup  ·Telefon: 62 27 11 06  ·  bdv@post.tele.dk
webdesign, cms & hosting by danaweb a/s