Faglig viden om glas

 
Vinduer fra Bøllemosen døre & vinduer leveres som standard med Lavenergiglas i energimærke A med sort Swisspacer - også kaldet varmkantprofil.

Lavenergiglas har den fordel, at det lader mere varme og lys slippe ind end almindelige termoruder, og samtidig hindrer det, at varmen passerer ud igen. Sammenlignet med almindelige termoruder reducerer energiruder varmetabet væsentligt.
 
Varmkantprofil er en afstandsprofil af komposit materiale. Udskiftning af normale stål eller aluminium afstandsprofiler med varmkantprofil eliminerer stort set dugdannelse i rudens randzone. Randzonen er yderkanten af ruden, hvor glasset er i direkte forbindelse med afstandsprofilen. Randzonen bevæger sig ca. 7-8 cm. ind på ruden, når afstandsprofilen er i stål eller aluminium, som er metaller, der leder kulde. Tabellen herunder illustrerer, hvordan temperaturen i randzonen øges betydeligt og, hvordan vinduets U-værdien forbedres, når en varmkantprofil anvendes.

Randzone temperatur
 
Aluminium 5,3 °C
Rustfrit stål  7,4 °C
Varmkantprofil 9,2 °C

Grundlag: Vinduesmål 1,23 x 1,48 m. Temperatur ude/inde -10/+20 °C
 
2-lags energiruder med varmkantprofil er i dag den mest optimal kombination af materialeforbrug og varmeisolering. I eksempelvis et bondehusvindue med 6 glas vil randzonen udgøre ca. 30 % af rudens størrelse ved aluminiumsprofil, hvorimod varmkantprofilen vil minimere randzonen betydeligt.
 
Til sammenligning vil randzonen i et topstyret vindue med ét glas være betydelig mindre set ud fra vinduets samlede areal, og man vil derved ikke opnå den sammen forbedring som i et bondehusvindue, men alligevel vil varmkantprofilen minimere glassets randzonen, og man vil derved opnå en varmebesparelse.
 
Afstandsprofiler af aluminium eller stål udgør en kuldebro i rudens randzone, der under ugunstige forhold kan medføre dugdannelser langs rudens kanter - og med tiden endog fugtskader i trævinduer.
 
Med indførelsen af den nye europæiske standard EN ISO 10077-1 for beregning af vinduets U-værdi, indregnes afstandsprofilens bidrag nu i vinduets U-værdi beregning, hvorved betydningen af en isolerende randzone tydeliggøres.
 
Med varmkantprofil er Bøllemosen døre & vinduer i samarbejde med glasleverandøren SCANGLAS på forkant med den nye standard og kan allerede i dag tilbyde morgendagens energirude.
 
At vælge Lavenergiglas og varmkantprofil er ikke bare en økonomisk besparelse, men også set ud fra et miljømæssigt synspunkt forekommer en besparelse, idet forbruget af varme nedsættes.
 
Der findes mange muligheder, når man skal vælge glas til sine vinduer. Nedenfor er der beskrevet eksempler på nogle af de typer glas, som Bøllemosen døre & vinduer tilbyder.

Buede glas vil sige, at det yderste glas buer let udad og har en ujævn overflade, som forvrænger gennemsynet udefra. Buede ruder ses oftest i ældre bondehuse, hvor de skaber en arkitektonisk og spændende effekt.

Lydisoleret glas kan være en fordel i f.eks. trafikerede områder, hvor støjniveauet er til stor gene for beboerne. En måde at øge lydisoleringsevnen er ved at anvende tykkere glas. En lydisoleret rude består ofte af 6 mm. tykt yderglas mod 4 mm. i almindeligt glas. Denne rude har en lydisoleringsevne på 35dB, hvor en almindelig rude har 31dB

Ornamentglas hindrer gennemsyn og bruges ofte på f.eks. badeværelser. Glasset hindrer på ingen måde solens stråler i at slippe ind men spreder derimod solens stråler. Ligeledes har ornament glas en dekorativ effekt.

Sikkerhedsglas anvendes bl.a. på skoler og institutioner, hvor almindelig glas ville være for farligt. Sikkerhedsglas øger tilsvarende sikkerheden på steder, hvor der er mulighed for tunge stød f.eks. i boliger, hvor ruden sidder lavt.

Lamineret glas er flere lag af glas med mellemlag af andre materiale som eksempelvis folielaminat eller støbelaminat, som er usynlig ved gennemsyn. Knuses en lamineret rude sammenholdes skårene af laminatet og bliver derfor hængende i ruden.
 
Hærdet glas hærdes ved at opvarme det til ca. 620 °C, og derefter hurtigt afkøle overfladerne med luft. Trykspændingen, som opstår på overfladerne under processen, giver glasset en stærkt forøget bøjningsstyrke. Knuses hærdet glas er splinterne små og uden farlige kanter.

Solafskærmende glas holder op til 85 % af solenergien ude og kan derved være en fordel ved store vinduespartier, hvor solens stråler og varme kan være til gene for beboerne. Man kan ikke fjerne uønsket solenergi uden at ændre på lysets sammensætning, og derfor vil solafskærmende ruder enten være gennemfarvede eller belagte. Solafskærmende glas fås i diverse glastyper og farver.
Ønskes yderligere information henvises der til www.scanglas.dk
 
 

Bøllemosen Døre og Vinduer A/S  ·  Nyborgvej 33  ·  5772 Kværndrup  ·Telefon: 62 27 11 06  ·  bdv@post.tele.dk
webdesign, cms & hosting by danaweb a/s